THORS-DESIGN

Et unikt samspil mellem dansk design og genanvendt træ

THORS-DESIGN designer og håndlaver bæredygtige møbler og indretninger af upcyclet maritimt patineret bolværk, som vi henter op fra de gamle danske færgelejer.
Vores danske designs er unikke, vores genanvendte træ er unikt, og dine ønsker og behov er også unikke.

Produceret i Danmark med omtanke for mennekser og miljøet

THORS-DESIGN er med i hele design- og produktionsfasen. Vi er med til at trække det århundrede gamle træ og af vandet,
vi udvælger træet, udvikler, formgiver og producere alle vores indretninger og møbler i Danmark. Vores design er bæredygtigt og COWI har verificeret træet til kun
at indeholde naturlige olier. Produktionen af vores møbler og indretninger gør en stor forskel socialt, da træet køres direkte fra havnen til et savværk,
der er bemandet af mænd, der på den ene eller anden måde har det svært i livet.
På savværket oplever eller genoplever de følelsen af, at kunne passe et arbejde og gøre en forskel for dem selv og for andre.

Hos THORS-DESIGN tror vi på, at design på mange måder og niveauer kan gøre en forskel. Vi lover jer, at vi producerer og designer vores produkter med omtanke for mennesker og miljø.
Vi lover jer at vi levere et unikt og originalt designet produkt, med sjæl, personlighed, varme og en helt særlig historie.

Om THORS-DESIGN og vores råmaterialer

I årtier har bolværket hængt stærkt og stabilt lidt under og lidt over vandoverfladen i Danmarks færgelejer. Det exeptionelt robuste afrikanske Azobétræ har taget imod de hårde knubs,
som skudernes rællinger gav fra sig og skvulpet i iskoldt saltvand. Det er blevet hærdet og patineret med tiden og ikke to bolværker er ens.
De små færgelejers tid er som bekendt forbi og dermed skulle man tro, at det rustikke bolværk også havde udtjent sin værnepligt.

Men da Carsten Thor, sifter og ejer af THORS-DESIGN i 2002 ved et tilfælde fik fingre i bolværket fra Korsørs færgeleje,
tog træets fremtid en helt ny drejning. Som den første i Danmark begyndte han at eksperimentere, med træets muligheder og udviklede det til møbler
som THORS-DESIGN i dag er verdenskendt for. Vi kender hver en sprække og hver en knast i vores træ, og det er med stor respekt for vores unikke råmateriale og med vores kunder i fokus,
at vi nu giver nyt liv til træet og bringer det ind i jeres hjem.

 



 


Om Azobétræ

Azobé er en afrikansk hård træsort, og træets stamme kan vokse til en diameter på omkring 2 meter. Azobétræ er derfor yderst tæt i sin porøsitet, hvilket gør den praktisk talt uigennemtrængeligt og derfor meget tung og slidstærkt. En kubikmeter Azobé træ vejer lidt over 1 ton. Alt træ, der anvendes til THORS-DESIGN møbler er mere end et århundrede gammelt, hvoraf de 60 år har været i danske havne. Dette bæredygtige træ er verificeret og indeholder udelukkende naturlige olier. Hvert stykke træ vil tørre yderlige omkring 8-13% og det vil derfor krympe naturligt. Træets farve og dets struktur vil ændre sig, og de revner og sprækker der er, vil blive mere udpræget med tiden. Dette skal ses som en del af designet og charmen ved produktet, og kan ikke betragtes som en fejl. Alle THORS-DESIGN møbler er unikke, levende og et kunstværk med sjæl, der bærer naturens egen positive energi ind i private boliger og arbejdsmiljøer.

 

 


Mest viste produkter